Falck udfordre mig.

Bilen har drillet hele ugen og det endte så med i går, at batteriet gik helt dødt. Vi måtte prøve med startkabler, men det var ikke nok. Vi fik så min Mors mand, til at køre os ind og købe et nyt batteri. Det kunne vi så ikke få sat i bilen og alt drillede bare. Vi endte med at måtte gi op i går og tænke lidt over det. I dag ringede vi så til mekanikeren, heldigvis ville han gerne hjælpe så han kom forbi. Upti Wupti fik han sat batteriet i, men det lyste stadig i bilen.. Jeg blev med det samme bange for at der var mere galt og at det ville blive dyrt. Pludselig opdager han så heldigvis at det bare er en ledning der er gået i stykker. Så skulle bare at tophjælp til at fragte den ud til ham, så kunne han ordne det. 

Falck kom ret hurtig og han ber mig så om at bakke bilen ud, så han kan trække den op på ladet. Så siger han, du bliver bare i bilen og styre rattet. Kiggede forvirret på ham og sagde, det mener du ikke, det tror jeg ikke jeg tør. Hvor efter han kigger på mig og siger: Jo det skal nok gå, lidt udfordring skal man jo ha engang imellem og jeg guider dig. Pulsen satte igang, men heldigvis gik det jo godt. Ja og en lille sejr, er jo altid godt for en angst-patient. 

Bilen kom afsted, blev lavet og er hentet igen. Jeg hader virkelig når der er noget med bilen. Føler lidt friheden bliver taget fra mig, når den ikke bare holder klar og jeg kan køre når jeg vil.

Husk at følg med på bloggen's Facebook side: www.facebook.com/JeasBlankeTanker